Hvorfor regulering er nødvendig
Forbuddet er fejlet. Ikke på grund af mangel på vilje eller ressourcer – men på grund af sin egen logik.
Sundhedssvigtet
På det illegale marked er der ingen kvalitetskontrol.
Evidence shows the opposite: Portugal decriminalized all drugs in 2001 – use didn't increase, and among youth it actually decreased. The Netherlands has lower cannabis use rates than Germany despite coffeeshops.
Sources: EUDA Portugal, EUDA Netherlands, EUDA Germany
The Reality of the Black Market
- Fentanyl Crisis: Synthetic opioids are increasingly being mixed into other substances – without users' knowledge.
- Adulterants: From synthetic cannabinoids to toxic additives – the illegal market has no quality control.
- Dosage Uncertainty: Every batch can have different potency. What was safe yesterday can be lethal today.
Homelessness and rotting wounds are not inevitable.
In many European cities, necrotic wounds come from contaminated street drugs and infected injection sites. Cutting agents like lidocaine or levamisole destroy vessels and tissue.
People with alcohol dependence consume a regulated, taxed product. Even when homeless they buy legal substances without unknown additives — they do not die from adulterants, do not lose limbs to contaminated poison, and still contribute to the commons through taxes.
Regulation means: pure substances instead of street poison, medical oversight instead of necrosis, revenue instead of downstream costs.
Social Benefits of Regulation
Regulation means: tax revenue instead of cartel profits, professional counseling instead of anonymous street dealing, preventive healthcare instead of emergency medicine.
Today: Black Market
€31+ Mrd.
annually to cartels in the EU
With Regulation
Tax Revenue
for prevention, therapy, education
Source: EUDA/Europol EU Drug Markets Report – estimated annual revenue of the illegal EU drug market.
The Problem Today: Alcohol and Tobacco Next to Bread
Even for legal drugs our system fails: highly toxic alcohol and tobacco are sold in supermarkets next to bread. No entrance age filter, no mandatory counselling, cheap bulk offers. Serious regulation would move these products into specialised outlets with age checks and advice – exactly what we propose for all substances.
People with addiction problems hide out of fear of social ostracism. They seek help only when it's almost too late – or not at all. In a regulated system, they could openly seek support before the spiral begins – from professionals, not on the street.
Rejection and prohibition are not the same. We socially reject smoking – yet tobacco is legal and regulated. The result: smoking rates have been declining for decades. Honest education and health policy work better than bans.
Det globale svigt
Hver euro brugt på illegale stoffer finansierer organiseret kriminalitet.
The Chain of Responsibility
No demand, no supply. Europe is one of the largest markets for illegal drugs worldwide. We share responsibility for the consequences of our consumption.
Hvorfor bekæmpelse alene fejler
Man kan ikke samtidig bekæmpe og finansiere karteller.
"You cannot fight cartels while funding them."
The Prohibition Paradox
- High Prices: Prohibition keeps prices artificially high – extreme profit margins
- Risk Priced In: Seizures and arrests are calculated business costs
- Constant Demand: 50 years of drug war haven't reduced consumption
- Violence Guaranteed: Illegal markets are regulated with guns instead of lawyers
Rigtigt. Men vi vælger, hvilke markeder vi overlader til dem.
Hvorfor debatten aldrig taler om regulering
I enhver dokumentar om narkotikakriminalitet hører vi: "Der er ingen løsning." Aldrig bruges bare en halv sætning på at overveje, at reel regulering kunne fratage kartellerne magten.
Eksemplet Holland
Trods coffeeshop-tolerance er narkobander ekstremt magtfulde, infiltrerer staten og myrder civile som advokater og journalister. Årsagen: Forsyningskæden forbliver ulovlig. Coffeeshops sælger lovligt, men produktion og engroshandel er i kriminelle hænder.
Et halvt system holder kartellerne i live
Hollandsk "tolerance" er ikke regulering – det er et halvt system. Så længe produktion og engroshandel forbliver ulovlige, forbliver kartellerne i forretning. Pengene strømmer stadig til organiseret kriminalitet.
Reel regulering betyder:
- Lovlig produktion under statskontrol
- Lovlig engroshandel med kvalitetskontrol
- Lovligt salg i apoteker eller licenserede butikker
- Kartellerne mister hele markedet – ikke kun detailsalg
Først når hele forsyningskæden er lovlig og kontrolleret, kan vi faktisk fratage organiseret kriminalitet magten.
Tysklands delvise legalisering – Hvorfor ikke mere?
Tyskland er ikke "halvhjertet" – det sidder fast juridisk og politisk mellem EU-ret, FN-traktater, indenrigspolitik, Bundesrat og politilobbyer.
Hvad blev faktisk legaliseret i 2024?
Tilladt: Besiddelse af små mængder, hjemmedyrkning, distribution via ikke-kommercielle dyrkningsforeninger
Not Allowed
IKKE tilladt: Fri salg i butikker, normalt marked, almindelig beskattet salg som alkohol
Tyskland er bundet af EU's rammeafgørelser om narkotika og FN's enkeltkonvention fra 1961. Kommercielt salg ville klart krænke traktater og øjeblikkeligt udløse retssager.
Foreningsmodellen betragtes formelt som "ikke-kommerciel" og forbliver i en juridisk gråzone – sværere at anfægte ifølge EU-retten.
Hvem modsatte sig stærkest?
- Police Unions: Politiforbund: Argumenter som "flere trafikdødsfald", "kontroltab". Reelt motiv: Tab af anklagemagt, eliminering af millioner af efterforskninger.
- Conservative Parties: CDU/CSU og konservative delstatsregeringer: Argumenter som "gateway-stof", "samfundsmæssigt forfald". Reelt motiv: Kulturkrig, "lov og orden"-positionering.
- Bundesrat: Bundesrat forsøgte gentagne gange massivt at blokere eller udvande loven.
Conclusion: Den nuværende model er et politisk kompromis, ikke en sluttilstand – en prøveballon og overgangslov.
Den juridiske vej til et EU-dækkende apoteksmarked
Et ægte EU-dækkende apoteksmarked for alle stoffer er juridisk muligt, håndterbart under international ret og økonomisk meget profitabelt for stater.
De tre nuværende juridiske barrierer
1. UN
FN's narkotikakonventioner: Enkeltkonventionen fra 1961 forbyder kommercielt salg af næsten alle stoffer.
2. EU
EU-ret: Rammeafgørelser om narkotika, indre markedsret, lægemiddelret.
3. National
National ret: Narkotikalove, straffelove, apotekslove.
Fase 1: EU-dækkende politisk beslutning
EU beslutter: "Narkotikapolitik er primært sundheds- og markedsregulering, ikke sikkerhedspolitik." Så gælder artikel 114 TEUF (indre marked) i stedet for strafferet.
Fase 2: EU-direktiv for kontrollerede stoffer
EU udsteder et bindende rammedirektiv: Salg kun på apoteker, EU-dækkende reklameforbud, farmaceutisk renhed, aldersgrænser, ensartede advarselsmærker.
Fase 3: Genfortolke FN-retten
Mulighed A: Fælles traktatforbehold – EU-stater erklærer en sundhedsorienteret fortolkning af FN-konventioner (som Canada og Uruguay allerede gør).
Mulighed B: Formel traktatændring – EU-stater tvinger en FN-revisionskonference (langsomt men permanent).
Fase 4: National implementering
Hvert land ophæver narkotika- og straffelove, erstatter forbud med apotekskrav, statslig licensering, prisregulering, skatteopkrævning og obligatorisk rådgivning.
Salg kun på apoteker eller statslicenserede faciliteter. Ingen reklame. Ensartede EU-produktstandarder med aktive stofmængder i milligram. Mængdebegrænsninger og graduerede priser. Tilskud til svært afhængige.
Hvorfor dette er mere forsvarligt end forbud
Et reguleret apoteksmarked betyder: færre dødsfald, færre infektioner, mindre vold, mindre miljøødelæggelse, mindre organiseret kriminalitet. Dette er forfatningsmæssigt gennemførligt gennem proportionalitet og statens beskyttelsespligt.
Hvem skal handle først?
Mindst to store EU-økonomier (f.eks. Tyskland + Frankrig), en klar holdning fra EU-Kommissionen, og en status quo-aftale med USA, der historisk kontrollerer FN's narkotikaapparat.
Den ædru sandhed
Juridisk er vejen åben. Politisk er den risikabel. Det kræver et åbent brud med dele af den gamle FN-narkotikaorden – men det er ikke en forhindring, det er en beslutning.
Regulering er ikke en utopi.
Det er et skift fra kaos til systemer.
Verden bagefter er:
Man kan så ikke længere lade som om dette "ikke angår os".
Ready to Take Action?
Contact your political representatives and advocate for evidence-based drug policy.
Take Action